En af de største personligheder i irsk mytologi er Queen Maeve. Hun var en ærgerrig og skrupelløs dronning over Connacht. Hendes ambitioner skabte hende rigdomme, men hendes begær efter rigdomme var årsag til krigen om "The Brown Bull of Cooley".
Hendes grav på toppen af bjerget Knocknarea i Sligo kan ses mile vidt i alle retninger.
Er du på besøg i Sligo, er et smut til toppen turen værd.
Kørselsvejledning
Fra Dublin kører du ad M4/N4 - det bringer dig til Sligo Town på 3-4 timer. Fra Sligo Town er der 2 veje; den ene går ud til Strandhill (R292). Den anden, Church Hill, finder du 200 meter syd for R292.
At vælge Strandhill-ruten er ok, dels fordi det er en pæn tur, dels fordi det er nemmere at finde vej. Church Hill-ruten er teoretisk kortere, MEN du kommer let ud i bøvlet med at skulle finde vej gennem en labyrint af små, bugtende landeveje med kun få skilte. Det er umuligt at forklare ruten.
Hvis du vælger Strandhill-turen, så hold øje med skiltningen i venstre side af vejen. Inden du når frem til Knocknarea, skal du ad en vej til venstre. Den fører dig opad, langs Knocknarea, til du når til sydspidsen af bjerget. Hold godt øje med skiltningen. Der står sikkert Queen Maewes Tomb eller noget i den stil.
Queen Maeves grav
På billedet her ses Queen Maeves grav på toppen af Knocknarea. Man kan lige ane stien, der fører op til toppen. Det er en 20-30 minutters gåtur fra parkeringspladsen op til toppen - det afhænger af din kondition.
Queen Maeves grav
Queen Maeves grav er en kæmpe dynge af sten. Myndighederne beder folk om at lade være med at gå op til toppen af graven, fordi man træder stenene nedad. Ind i mellem bringer myndighederne en gravko op for at rette op på højen.
Queen Maeves grav
Mange besøgende lægger sten ud så de danner navne og tekster. Det er meget sødt, men igen, det er med at fjerne sten fra graven.
Queen Maeves grav
Udsigten fra Knocnarea er utrolig flot. På billedet kan man se Coney Island, som er landfast med Irland ved lavvande. I det fjerne anes Slieve League i Donegal.
Queen Maeves grav
Her er udsigten mod sydøst. Man kan se stien ned til parkeringspladsen. Gåturen er på godt 1 km. Den første halve kilometer er en let stigning, hvorefter det går lidt stejlere opad. Glimrende motion!